Francis Bacon (1561-1626) var foruden filosof også adels- og statsmand. Allerede som 22-årig blev han parlamentsmedlem, og i 1618 som 57-årig, blev han både baron og lordkansler (finansminister). Kort herefter sluttede hans flotte politiske karriere dog med, at han blev anklaget for korruption og frataget alle titler.
Introducerede ny videnskabelig metode
Bacons bedrift ligger i, at han introducerede en ny videnskabelig metode, induktionen, som går ud på at eksperimentere sig frem til ny viden. Samtidig forkastede han den gamle, men stadig herskende metode, deduktionen, hvorved viden opnås ved ren og skær spekulation.
Grundlage erfaringsfilosofien
Bacon er således grundlægger af erfaringsfilosofien, også kaldet empirismen, og fik dermed stor betydning for eftertiden, for selv om flere naturforskere allerede var begyndt at eksperimentere, argumenterede Bacon som den første for denne metodes fordele overfor deduktionens ulemper.
Induktion i stedet for deduktion
Deduktion (af verbet deducere = udlede) er at antage sandheder (aksiomer) fx om naturen og derefter med logik udlede flere sandheder. Problemet er bare at de først antagne sandheder, aksiomerne, ikke lader sig udlede med logik, men må ses som 'selvindlysende', og at eventuelle fejl i sådanne opretholdes af logikken hele vejen gennem argumentationen. Bacon ville finde en metode, der kunne lede ikke ud fra, men ind til disse aksiomer og fandt, at kun iagttagelser af naturen kan dette. For at finde naturens endegyldige sandheder må vi eksperimentere os frem til pålidelige enkelt-resultater og derudfra konkludere alment. En sådan fremgangsmåde kaldes induktion.
To typer induktion
Bacon skelner mellem induktion ved simpel optælling og induktion ved elimination. Hvor førstnævnte blot er at foretage en række iagttagelser eller forsøg og derefter se på om de alle giver det ventede resultat, er sidstnævnte herudover at sætte iagttagelser og resultater i system. Som eksempel på en sådan induktion ved elimination nævner Bacon en undersøgelse han selv har foretaget:
Bacons metode
I en tabel nedskriver han alle tilfælde af varme han kender. Herefter opstiller han en ny tabel med de samme ting, men uden varme. Ud fra en systematisk sammenligning af tingenes egenskaber i henholdsvis varm og kold tilstand slutter Bacon nu, at en egenskab som er til stede i begge tabeller, ikke kan være varmens inderste væsen eller 'form', for en sådan egenskab ville altid være til stede, når varme er til stede, og fraværende når varme er fraværende.
Så opstiller han en tredje tabel, igen med de samme ting, men hvor graden af varme varieres. Herved kan han se, om der er størrelser der vokser enten direkte eller omvendt proportionalt med graden af varme.
Efter sammenligning af de tre tabeller når han endelig hvad han kalder "den første vinhøst" for varmens form. Denne fortæller ham at varme er en slags bevægelse. Alle tilfælde med varme har kun én ting tilfælles: bevægelse. Og alle tilfælde uden varme har også kun én ting tilfælles: ingen bevægelse, eller kun lidt. Til slut konkluderer han desuden, at graden af varme er direkte proportional med graden af bevægelse, og det har jo vist sig korrekt.
Kritiserede renæssancens videnskabssyn
Samtidig med at Bacon introducerede sin nye videnskabsopfattelse, kritiserede han kraftigt både middelalderens og renæssancens, og dermed de gamle grækeres, deduktive videnskabsideal.
I forhold til middelalderens skolastiske kirkelære, hvor al erkendelse var forbeholdt nogle få gejstlige af frygt for profanation, stod han i direkte modsætning, men også renæssancen (ca. 1400-1600), der ellers var en reaktion mod kirkens ensrettende ortodoksi, var med dens okkulte videnskaber som alkymi og astrologi Bacon umoden. I bund og grund overtog renæssancens filosoffer jo blot den antikke græske filosofi, hvilket især vil sige Platon og Aristoteles, som Bacon derfor retter en del af sit skyts mod.
Platon beskylder han således for direkte at have fordærvet videnskaben med teologi! Specielt dialogen Timaios, hvori universet fremstilles som en skabers værk, irriterede Bacon. Bogen blev gennem hele middelalderen og langt ind i renæssancen opfattet som naturvidenskab på højt plan, og Bacon gav sig derfor til at kritisere Platons idélære, som han anså for tomt tankespind.
Også Aristoteles lære om formerne ser Bacon som uden hold i virkeligheden, og i øvrigt betragter han Aristoteles som en åndelig tyran der vil afskaffe al anden filosofi end lige netop sin egen, og dermed stå som eneste forbillede.
Ifølge Bacon er der i Aristoteles' fremstillinger en masse postulater om 'det sande', men hvordan sådanne erkendelser er opnået, fortæller 'skolemesteren' intet om. Novum organum, der er Bacons hovedværk og den første videnskabelige metodelære, har da også en titel (Det nye redskab, dvs. nye logik), der polemisk refererer til Aristoteles' klassiske storværk Organon, hvor den formelle logik, syllogostikken, for første gang præsenteres.
Om samfundet
Bacon skrev også om samfundet, som han mente ville forbedres, ja enddog blive et jordisk paradis, hvis hans videnskabsteori blev ført ud i praksis. Novum organum, altså det nye redskab, skal give os magt over naturen. Sloganet viden er magt stammer fra Francis Bacon. Med en sådan magt over naturen vil livskvaliteten højnes, og mennesket udvikle sig mod et højere ideal, altsammen som følge af denne nye metode, induktionen, i videnskaben.
Bacons bog om samfundet, Nova Atlantis, er en såkaldt politisk utopi der, modsat Platons statiske utopi i Idealstaten, er kendetegnet ved sin fremadrettethed, og hvor målet ligger i denne verden, ikke i en hinsidig idéverden. På samme måde hiver han også middelalderens himmelske paradis ned på Jorden igen.
Også Aristoteles' etik og statslære, hvor det gode samfund alene er en konsekvens af gode gerninger, adskiller Bacons visioner sig fra, idet det gode samfund hos bacon, groft sagt, er en konsekvens af god teknik.
Sandhed og nytte
Men magt, altså samfundsmæssig praktisk nytte, er slet ikke noget mål for den videnskabelige forskning. Det er blot en følgevirkning når videnskaben opdager sandheder om verden, og derfor, nok så vigtigt, et kriterium på sandhed. Men hvor en videnskabelig sandhed gælder altid og overalt, er en nyttevirkning kun en glædelig bigevinst.
Videnskaben skal ifølge Bacon søge efter årsager. Herved finder vi ud af, hvordan en ting eller egenskab frembringes, hvilket igen vil gavne samfundet.
Med hensyn til religion skelner Bacon dog mellem den primære årsag, som er Gud, og sekundære årsager, som alle er afledede af den primære og findes i denne verden. Den primære årsag er skjult for mennesket. "Ganske vist gør en lillesmule filosofi et menneske tilbøjelig til ateisme, men grundig filosofisk tænkning fører det tilbage til religionen".
Idollæren
I Novum organum fremfører Bacon også sin såkaldte 'idollære'. Idolerne er fordomme eller vaneforestillinger, som vi må befri os fra når vi udfører videnskabeligt arbejde. Bacon nævner fire slags:
1) Huleidolet, som er individuelle fordomme. Desværre af- hænger det sete ofte af øjnene der ser. Den enkeltes temperament og baggrund bestemmer tit hans holdning og vurdering.
2) Stammeidolet, som er vores vane med at pådutte naturen menneskelige egenskaber. Vi tror tit vores omgivelser handler ud fra samme motiver som vi selv gør.
3) Torvets idol, som er vores tro på gængse meninger. Ofte glemmer vi at tænke selv og lader os overbevise af flotte ord og retorik.
4) Teaterets idol, som er vores tro på den overleverede lære og filosofi. Videnskabsmanden må være kritisk over for den videnskabelige tradition.
Induktion skabte udvikling
Både i kraft af sin position som statsmand samt sin stædige insisteren på systematisk induktion spillede Bacon en betydelig rolle i det paradigmeskift videnskaben gennemgik i løbet af det 17. århundrede. Den hypotetisk-deduktive metode som Bacons induktion med tiden udviklede sig til, har afstedkommet stort set al den teori om naturen vi besidder i dag, samt næsten al teknologien vi har omkring os.
Formidler af ny videnskabsteori
Bacons egne hypoteser var derfor meget spinkle, ligesom hans eksperimenter var fulde af fejl. Han var ingen fagvidenskabsmand, og på mange punkter hører hans tænkning mere hjemme i renæssancens lidt naive stil end i den nye fysiks strengt logiske tilgang, trods det at han var med til at starte denne. Mange ser ham da også mere som formidler af en ny videnskabsteori end som forsker eller egentlig filosof.
Pudsigt er det dertil, at skønt hans kæphest og store interessse var naturvidenskaben, anede han tilsyneladende næsten intet om hvad der foregik på dette område i sin samtid. Hverken Keplers eller Vesalius' astronomi, gilberts magnetisme, eller - og det kan undre - Harveys anatomi, skønt Bacon havde Harvey som huslæge! Galilei og kopernikus kendte han, men forkastede deres inddragelse af matematik i hypotesedannelsen.
Døde for videnskaben
Francis Bacon gav ikke desto mindre sit liv for videnskaben. Under et eksperiment i 1626 proppede han en død kylling med sne for at se, om den ville holde op med at rådne, men det blev han forkølet af og døde.
Kritik af Bacons induktion
Men selv om Bacon med sit krav om induktion var med til at starte en ny videnskabelig æra, er induktion i sig selv slet ikke tilstrækkeligt. Først må man have en gennemtænkt hypotese, hvad Bacon sjældent havde, og udarbejdningen af sådanne er som regel den sværeste del af forskningen. Bacon gik ud fra at systematiske iagttagelser automatisk ville vise vej til den rigtige hypotese, men det sker sjældent (varme-eksemplet en undtagelse). Hvilke fænomener man skal iagttage, må afhænge af hypotesen, og ikke omvendt, som hos Bacon.
Også deduktionens rolle undervurderede Bacon. Efter udtænkningen af hypotesen følger der tit megen deduktiv (matematisk) tænkning, inden man kan udpege en konsekvens, der kan efterprøves ved eksperiment eller iagttagelse.
Den hypotetisk-deduktive metode, som jo siden op gennem historien har vist sig overmåde successfuld, afviste Bacon, da han ikke kunne se nogen regler for dannelse af hypoteser, hvor eksperimentets art afhang af en i første omgang ukendt deduktion. Desuden anså han matematiske udsagn om naturen for vilkårlige.
Thomas Nygaard Laursen